Explore more publications!

CGTN: Båndet mellem Kina og Europa: Vejen for de næste 50 år

BEIJING, Dec. 05, 2025 (GLOBE NEWSWIRE) -- I år er det 50 år siden, at der blev oprettet diplomatiske forbindelser mellem Kina og EU – et afgørende øjeblik, ikke kun for at reflektere over fortiden, men også for at udforske vejen for det næste halve århundrede. Som året nærmer sig sin afslutning, har prominente, europæiske ledere og tænkere besøgt Kina og indledt en åben dialog om, hvor Kina og Europa bevæger sig hen herfra. 

Hvis vi ser tilbage, havde den tidligere italienske premierminister, Romano Prodi, en interessant refleksion. "Kina og Europa har aldrig været fjender, men vi har heller aldrig været brødre", sagde han. "Og dette er øjeblikket, hvor historien tvinger os til at ændre os." Prodi foretog den skarpe observation, at Europa fuldt ud skal anerkende omfanget af Kinas fremgang og forstå, at Kinas rolle i globale anliggender nu er uundværlig. 

Mens Prodi påpegede denne historiske nødvendighed, kastede den tidligere østrigske kansler, Wolfgang Schüssel, lys over de udfordringer, den globale styring står overfor. For ham er et af Europas vigtigste ansvarsområder over for verden at sikre stabilitet sammen med Kina. Han bemærkede, at verden står over for toldkrige, som USA har startet, og som har udløst en omvæltning af den globale handel. Schüssel er af den overbevisning, at et partnerskab mellem Europa og Kina vil sikre freden og imødegå forstyrrelser. 

Peter Jungen, bestyrelsesformand for Peter Jungen Holding i Tyskland, opfordrede iværksættere til at have fokus på det dynamiske, kinesiske marked. Han er overbevist om, at Kinas omstilling til en innovationsdrevet iværksætterøkonomi har skabt muligheder, som verden ikke har råd til at ignorere. Hans budskab til globale erhvervsledere er direkte: Kina er ikke bare et marked, men et sted, hvor idéer, teknologi og industri kontinuerligt regenererer og styrker hinanden. 

"Europas konkurrenceevne vil være afhængig af samarbejdet med de hurtigtvoksende, asiatiske økonomier", siger Iván Kovácsics, der er direktør for International Strategy and Cooperation i Magyar Nemzeti Bank. Han er af den mening, at Europa skal fremskynde innovation og udvide sine partnerskaber, og at Kina – med sin stærke, industrielle kapacitet og avancerede teknologier – er afgørende i denne proces. 

De næste 50 år begynder nu for Kina og Europa, to store aktører i en multipolær verden. En fælles prøvelse ligger foran os: Hvordan de vil forbinde de to store markeder og civilisationer for at opbygge et omfattende strategisk partnerskab med global indflydelse.

https://news.cgtn.com/news/2025-12-04/China-Europe-Ties-Shaping-the-Next-50-Years-1IPjpmty9FK/p.html

Et foto, der ledsager denne meddelelse, er tilgængeligt på:
https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/0e2ecd3b-265b-4877-a7fc-acb23493ed73


Kontakt: Jiang Simin cgtn@cgtn.com

Primary Logo

Legal Disclaimer:

EIN Presswire provides this news content "as is" without warranty of any kind. We do not accept any responsibility or liability for the accuracy, content, images, videos, licenses, completeness, legality, or reliability of the information contained in this article. If you have any complaints or copyright issues related to this article, kindly contact the author above.

Share us

on your social networks:
AGPs

Get the latest news on this topic.

SIGN UP FOR FREE TODAY

No Thanks

By signing to this email alert, you
agree to our Terms & Conditions